Jeg har nu rejst i 2 år og Tarifa er bestemt en af mine yndlings byer. Af samme grund, vil jeg nu komme med men lille rejseguide til Tarifa.
Restauranter
Tarifa har et bredt udvalg af super lækre spisesteder, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kim og jeg gjort hvad vi kunne, for at få prøvet nogen af dem af. Jeg har fundet nogle af mine farvoritter frem, og jeg vil kort fortælle om vores oplevelser fra stederne.

El Lobo
Restaurant El Lobo er klart en af mine absolutte farvoritter i Tarifa. Vi har besøgt steder flere gange og er hver gang gået derfra med en helt suveren oplevelse, både hvad angår maden og betjeningen, og som et ekstra plus så er stemningen i restauranten virkelig hyggelig.
Restaurenten kører med et “on-table-bbq” koncept, som virkelig bare fungere super godt. Du kan vælge mellem oksekød, kylling eller rejer samt mellem ris eller pommes frites, efterfølgende får du en super lækker bord “grill” ind, der er fyldt med glødende varmt træ, her kan du nu tilberede det valgte kød, som du helst vil have det, og nyde det med dit valgte tilbehør samt en lækker salat og et udvalg af saucer. Betjeningen, der kommer fra ejeren er perfekt og hans kone, står i køkkenet hvor hun laver et fantastisk stykke arbejde.

Cafe 10
Perfekt er den bedste måde at beskrive Cafe 10 på, stedet har en afslappet og god atmosfærer der ikke er til at tage fejl af. Kim og jeg fik langt de fleste morgener i Tarifa, morgenmad herinde og der er faktisk ikke rigtig noget at sætte en finger på. Mad, service og kvalitet er ikke til at klage over. Det eneste sted, hvor jeg kan sætte en finger er det begrænsede antal siddepladser, der sommetider kunne “tvinge” en, til at gå en tur, før man kunne komme tilbage og spise sin morgenmad, men det er nok ikke det værste der kunne ske 🙂
Alt i alt er det bare et super hyggelige sted hvor du kan få en lækker gang morgenmad 🙂
La Tribu
En Pizza du ikke vil glemme!
Deres menukort er simpelt, du kan simpelthen vælge melllem 13 forskellige pizzaer, du er tilgengæld garenteret at få en Pizza du sent vil glemme og så er det ovenikøbet til overkommelige priser, 35-50 kroner alt efter hvilken pizza du vælger.
La Tribu blev besøgt op til flere gange, mens vi var i Tarifa og jeg vil bestemt anbefale stedet, hvis du er i humør til den bedste pizza, du kan forestille dig.
Mens du nyder din pizza, kan du mærke en fantastisk lokal stemning på stedet, der vises desuden ofte diverse sport events på tv’et.
Oplevelser
I Tarifa kan man gå ture og opleve den lokale stemning der fylder gaderne, særligt i den gamle bydel. Men hvis man bliver træt af at gå ture, så er der selvfølgelig andre ting, man kan opleve.
Shopping
Der er faktisk en del butikker i Tarifa, så der er rig mulighed for at få tilfredsstillet dit shoppe behov.

Surf og strand
Stranden i Tarifa er helt fantastisk, faktisk er der hele 10 km hvid strand i Tarifa.
Når du bliver træt af at ligge på stranden og nyde vandet med en badetur, kan du leje et surfbord og nyde vinden og bølgerne. Tarifa er kendt for at være et fantastisk sted at surfe, jeg har dog ikke selv fået gjort det endnu.
En tur til Afrika
Tarifa er Europas sydligste punkt og ligger derfor tæt på Tangier, Marokko. Man kan tage en færge mellem de to byer og dermed tage en endagstur til Marokko, hvor man kan opleve en hel anden kultur.
Transport
Tarifa er en lille by, hvor man nemt kan komme omkring til fods, cykel, skateboard eller lignende. Fordelen ved Tarifa er at byen har alt, shopping, indkøb, strand og restauranter, det er derfor ikke nødvendig at benytte sig af offentlig transport eller taxi.
Billeje
Det er ikke nødvendigt at leje bil, hvis du blot planlægger at være i Tarifa, der er dog mange spændende destinationer i nærheden, hvor det kan være en fordel at leje en bil (blandt andet Gibraltar).
Vi har selv lejet bil, en af de gange vi var i Tarifa, for at kunne komme ud og opleve andre ting end byen, men det er bestemt ikke nødvendigt, da Tarifa efter min mening har rigligt at byde på.
At komme til Tarifa
Når du skal til Tarifa, giver det som regel mest mening at flyve til Malaga, men hvordan kommer man så til Tarifa derfra.
Det absolut nemmeste og billigste er at tage bus fra Malaga til Tarifa det tager 4 timer og 50 minutter og koster omkring 18 euro.
Du kan selvfølgelig også tage en taxi. Jeg vil gætte på, det dette ville komme til at koste omkring 150 euro, dette tager omkring 1 time og 40 minutter.
Overnatning
Der er ikke vildt mange hoteller i Tarifa, men der er dog en del hostels, hvor du som oftest sover i værelse med omkring 3 andre. En anden mulighed er selvfølgelig også at finde en lejlighed på airbnb.
Comments